Hvor lang må en suttesnor være?

Jeg får tit stillet spørgsmålet - Hvor lang må en suttesnor være og er det inklusiv seleclips og adapter? 
Hvad enten du hækler, strikker eller syr en suttesnor må suttesnoren aldrig være længere end 22 cm og hvis suttesnorens materiale er elastisk, bør den laves lidt kortere end de 22 cm.

 

Her er følgende guideline fra Sikkerhedsstyrelsen:

  • En suttesnor med en MAM-adapter, O-Ring eller hæklet ring.
    • Der måles fra fastgørelse på seleclipsen til enden af MAM-adapter, O-Ring eller hæklet ring.
       
  • En suttesnor med knap eller trykknap.
    • Der måles fra fastgørelse på seleclipsen til fastgørelse på sutten.
    • Det ombuk der er for at du kan sætte en knap eller trykknap i, skal medregnes i de 22 cm.
       
  • En suttesnor der er syet direkte på sutten.
    • Der måles fra fastgørelse på seleclipsen til fastgørelse på sutten.