Sådan laver du en luftmaske (lm)

 

Start med at lave en løkke. Fold garnet så det danner en lille løkke, stik hæklenålen ind i løkken og hent garnet.

Sørg for at den lange ende af garnet er det garn du henter med hæklenålen. 

Stram forsigtigt og skub knuden op til hæklenålen.

Slå garnet om hæklenålen og træk det gennem løkken for at danne en ny løkke uden at stramme den forrige.

Gentag for at danne så mange luftmasker som nødvendtigt. 

Pas på du ikke strammer luftmaskerne da det så bliver svært at få hæklenålen igennem dem når du skal hækle næste række.

Dette kan undgås ved enten at holde garnet løsere når du laver luftmaskerne eller bruge en hæklenål større end den der står i opskriften.

HUSK at skifte din hæklenål når du har lavet alle de luftmasker du skal bruge.